På vej mod et CO2 neutralt renseanlæg: Måling, betydning og regulering af lattergas

Baggrund

Bæredygtig, energi- og klimaneutral drift er vigtige fokusområder hos de danske spildevandsrensningsanlæg i disse år. Både nationale og internationale studier peger på at lattergasfrigivelse under spildevandsrensning udgør et væsentlig bidrag til den samlede frigivelse af klimagasser (lattergas, metan og CO2, udtrykt i COækvivalenter) fra rensningsanlæg. Ligesom CO2 og metan, er indholdet af lattergas i atmosfæren steget med godt 20% siden industria-liseringens begyndelse i 1800-tallet. Det høje bidrag fra lattergas skyldes at lattergas er en drivhusgas med et drivhusgaspotentiale 300 gange højere end CO2.

 

På langt de fleste danske spildevandsrensningsanlæg fjernes reaktivt kvælstof fra vores spildevand ved hjælp af bakterier. Ammonium i det indkommende spildevand omdannes til frit kvælstof, der frigives til atmosfæren. Men de selvsamme bakterier, der renser vores spildevand for kvælstof, kan danne betydelige mængder af lattergas som biprodukt. Målinger af lattergas på de danske renseanlæg viser en stor variation i lattergasemissioner. Hvad er grunden til dette? Hvad ved vi i dag og hvad ved vi ikke? Hvordan kan vi bruge den eksisterende viden til at kontrollere lattergasfrigivelsen samtidig med,at vi fastholder en effektiv fjernelse af kvælstof?

 

Målgruppe

Operatører, rådgivere, myndigheder, projektledere og kommunale medarbejdere som beskæftiger sig med biologisk spildevandsrensning, udledning og indrapportering af klimagasser.

 

Formål

  • At dele erfaringer på lattergasområdet
  • At skabe et overblik over de biologiske spildevandsprocesser med fokus på lattergas
  • At præsentere forskellige metoder/teknikker til måling af lattergas, både fra de biologiske reaktorer og fra anlægget som helhed
  • At få indsigt i lattergassens betydning for den samlede kvælstoffjernelse samt kulstofbudget
  • At præsentere forskellige tiltag til nedbringelse af lattergasfrigivelse fra renseanlæg med eksempler fra case studies
  • At demonstrere ”N2O Wastewater Sensor System” fra Unisense Environment til bestemmelse af lattergas produktion og emission

Kursusindhold  

  • Introduktion af MUDP puljen til måling og reduktion af lattergasemission fra spildevandsanlæg
  • Grundlæggende forståelse af mikrobiologien bag biologisk kvælstoffjernelse og lattergas produktion
  • Måling og den samlede frigivelse af lattergas fra hele renseanlægget
  • Frigivelse og regulering af lattergas fra nitritation-anammox processen i sidestrømsanlæg
  • Produktion, frigivelse og regulering af lattergas i hovedstrømsanlæg
  • Validering af målemetoder og beregninger for lattergas emissioner
  • Hvordan bruger man lattergas sensorerne i praksis?

Alle emner vil blive krydret med eksempler fra forskningsprojekter og felterfaringer fra ind- og udland. Nogle af præsentationerne vil være på engelsk.

 

Undervisere

Barth F. Smets, Professor, DTU Miljø

Marlene M. Jensen, Senior Forsker, DTU Miljø

Charlotte Scheutz, Professor, DTU Miljø

Marie Lautrup, AC Fuldmægtig, Miljø- og Fødevareministeriet

Kirsten Habicht, Application Scientist, Unisense Environment

Nerea Uri, Udviklingsingeniør, VandCenterSyd

Mikkel Holmen Andersen, R&D Program Manager, DHI

Anne Katrine Vangsgaard, Procesingeniør, Krüger | Veolia

Dines Thornberg, Udviklingschef, Biofos

 

Kursusmateriale

Alle deltagere får en kursusmappe og en USB stik med Power Point præsentationer og relevante noter.

DTU - Anker Engelundsvej 1, mødecentret, møderum 1 - 2800 - Kgs. Lyngby - 45252172